Om projektet "Tænk med Ryggen når du bærer på bryggen"

Projektet "Tænk med Ryggen når du bærer på bryggen" blev gennemført i 2009 og 2010 med støtte fra  Forebyggelsesfonden.

Projektets formål er at forebygge nedslidning, indenfor drikkevarelogistik.

Konkret er det projektets formål at fokusere på 2 hovedproblemstillinger:

 

Uhensigtsmæssige rutiner og arbejdsgange


Anvendelse af teknologi og hjælpemidler

 

I forhold til uhensigtsmæssige rutiner og arbejdsgange ønskede bryggerierne at udvikle interaktiv kompetenceudvikling. Resultatet af denne del af projektet, er 8 animerede film.

Filmens grafiske udtryk er tæt på naturtro, og medarbejderne får derfor en oplevelse af at gå "ind i kroppen" på sig selv.

Filmene bliver anvendt i forbindelse med uddannelse på de enkelte virksomheder og til at styrke informationsindsatsen overfor den enkelte medarbejder.

I forhold til anvendelse af teknologi og hjælpemidler bliver der sat fokus på den rolle som sikkerhedsrepræsentanter og andre spiller, når de som "superbrugere" skal være med til at sikre at deres kolleger anvender teknologi og hjælpemidler bedst muligt.

Konkret indeholder projektet udvikling og afprøvning af en superbrugeruddannelse. Her ligger både indhold og materialer klar, så der kan uddannes superbrugere på andre virksomheder.